Kiron - Klinik for biopati Kontakt Kiron Global Hjem

Test om du er overvægtig - eller undervægtig
Beregn din risikogruppe med en BMI-test (Body Mass Index)

     Mange mennesker tror, at de er overvægtige uden nødvendigvis at være det. Man kan godt være bedre polstret end reklamemodellerne uden at være overvægtig. Faktisk skal man helst have lidt fedt på kroppen: 10-18 procent af en mands kropsvægt skal helst være fedt, mens 18-25 procent af en kvindes kropsvægt bør være fedt. Kroppen har brug for det.

     En måde at finde ud af, om man er overvægtig er den såkaldte BMI-test. En test, der udregner et tal, som fortæller noget om forholdet mellem din vægt og højde.

Se også, om du er den farlige "æble-type" eller den mere harmløse "pære-type"

     Hvis du er overvægtig er der forskel på, hvor farlig din overvægt kan være. Det er afgørende, hvor fedtet sidder placeret. Hvis det er omkring maven og brystkassen, er det farligere, end hvis det f.eks. sidder om lårene eller på bagdelen. Jo højere fedtet sidder, jo større risiko for at få hjertelidelser og sukkersyge.

     Man kan sammenligne de to fedt-former med en pære og et æble: Hvis du holder dem i stilken er pæren tykkest forneden, mens æblet er tykkest midtpå. Hvis du hører til "æble-typen" er du tykkest midt på - rund som et æble - og du bør helt sikkert gøre noget, hvis du er overvægtig. Er du af "pære-typen" er det knapt så kritisk. Men husk, at hvis du vejer for meget vil det generelt hjælpe dit helbred og dine sundheds-fremtidsudsigter, hvis du taber dig.
Oplys venligst dit køn
Oplys din alder i år
Oplys din vægt i kilogram
Oplys din højde i centimeter
Oplys dit livmål i centimeter
(mål i navlehøjde)
Oplys dit hoftemål i centimeter
(mål det tykkeste sted)
Bemærk: BMI-tallet er kun egnet til personer, der er færdigudvoksede (over 18-21 år).
BMI-tallet kan ikke bruges til bodybuildere, da deres muskelmasse snyder, ligesom mennesker med særlig kraftig knoglebygning og uden synlige tegn på fedme kan have højere BMI-tal end beregnet.

Tilbage