|
|
|
HUKOMMELSEN
|
|
Af biopat Lisbeth Hansen
|
|
|
|
Hvad er hukommelse?
|
Hukommelse er evnen til at fastholde forskellige påvirkninger. Den ubevidste hukommelse findes i alle dele af legemet, medens det er storhjernens nerveceller, neuronerne, der indeholder den bevidste hukommelse.
Hos den nyfødte findes kun medfødte reflekser, bevægelser og instinktive reaktioner, som er generelle for den menneskelige race. Den bevidste hukommelsen er endnu ikke udviklet, men det sker i takt med indtryk og oplevelser, som ”uddanner” hukommelsen til at muliggøre flere og mere komplicerede bevægelser og til at reagere intelligent på påvirkninger.
Impulserne foregår ved hjælp af neuro-transmittere, hormonstoffer, dannet i det endokrine kirtelsystem af proteiner, der skal være til stede i vores ernæring.
|
|
Hvor sidder hukommelsen?
|
Som nævnt er hukommelsen til stede i hele kroppen, men storhjernen indeholder de overordnede og styrende centre, som kombinerer sanseindtrykkene til et samlet hukommelsesbillede, før det med nervecelleudløbere sendes videre til rette sted for at udføre den nødvendige opgave.
Nervecelleudløberne når ud i hver eneste krog i hele organismen og med alderen vokser og forgrener de sig mere og mere, nærmest at sammenligne med et træ, der vokser og sender sine grene og rødder ud i alle retninger. Alle disse forgreninger indeholder en bid af den totale information, så det faktisk er muligt at rekonstruere tabt hukommelsen.
Dybt inde i hjernen, godt beskyttet, finder vi det limbiske system. Det findes kun hos mennesket og højerestående dyrearter. Det har en ufattelig kapacitet, som endnu ikke er helt udforsket. Det er porten til bevidstheden og stedet for følelserne. Her mødes krop og sind. Bliver det limbiske system beskadiget, går det ud over evnen til at lære noget nyt.
Alle sensitive ledningsbaner må først passere det limbiske system før det når frem til det bevidste niveau i storhjernen. I det limbiske system findes hypothalamus og hypofysen, som udløser hormondannelsen i de endokrine kirtler. Det endokrine system, nettet af hormonproducerende kirtler, er intimt forbundet med hjernen og har en kraftig indflydelse på hjerneaktiviteten.
Det endokrine system kontrollerer tanker og følelser. Det endokrine system frigør hormoner, som virker stimulerende eller afdæmpende, og for eksempel fremkalder lykkefølelse, tristhed, angst eller vrede. Derfor er det af allerstørste betydning, at det endokrine system har de rette betingelser, det vil sige at de rette næringsstoffer tilføres.
|
|
Hvorfor mister man hukommelsen?
|
Som tidligere nævnt er hjernen er et komplekst og højt udviklet organ, dannet af millioner af nerveceller, der udgør hukommelsen, abstrakt tænkning, kreativitet, sprog, koordination af muskler, samt tids- og stedfornemmelse. Men hjernen skal næres med tilstrækkelig ilt og glukose. Ved iltmangel dør hjernecellerne i løbet af ganske få minutter, vi mister bevidstheden og hjernefunktionen ophører. Er der ikke tilstrækkelig glukose tilstede udmattes hjernen og har vanskeligt ved at udføre sine opgaver. Desuden skal de nødvendige enzymer være tilgængelige for at igangsætte neuronernes informationsudveksling.
Beskadiges hjerne eller nervesystem, er det skadens omfang og placering, der er afgørende for arten og alvoren af følgevirkningerne. Det kan være alt fra ubetydelig glemsomhed eller forringet korttidshukommelsen, som besværliggør tilegnelsen af ny lærdom, til alvorlig senilitet som Alzheimers syndrom, hvor patienten ændrer karakter, går i barndom og mister evnen til at huske og genkende selv de nærmeste familiemedlemmer.
Der kan være tale om Parkinsons sygdom, hvor motorikken er beskadiget, så bevægelserne bliver langsomme og besværlige, hænder, fødder og hoved ryster og ansigtsudtrykket kan stivne til en maske.
Men en beskadiget hukommelse kan også medføre forskellige grader af depression. Tanker og det endokrine system er jo tæt forbundet.
Hjernen er et organ, ligesom kroppens andre organer, der skal vedligeholdes med næring, hvile og nødvendige reparationer. Mange mennesker bruger megen energi på at holde hjerte og muskler i god form, men glemmer helt hjernen. Resultatet er, at der livet igennem sker en konstant nedbrydning af neuroner. Når hjernen med alderen degenerer, kan den ikke styre de endokrine kirtlers hormonudskillelse, hvilket medfører formindsket produktionen af energi, så vi bliver udmattede og mister vitaliteten. Immunforsvaret evner ikke længere at bekæmpe sygdomme.
En af neuronernes største fjender er for megen stress, som formindsker tilførslen af glukose, hvilket skader neuronerne og udmatter neuro-transmitterne, så det bliver vanskeligt at huske eller koncentrere sig.
|
|
Er det muligt at genvinde hukommelsen?
|
Skønt de fleste mennesker er mere bange for at miste deres åndsevner end for at pådrage sig en hvilken som helst anden sygdom, gør de færreste noget for en fornuftig forebyggelse. Derfor er det beroligende at vide, at den nyeste forskning indenfor neurologien viser, at det er muligt at genskabe tabt hukommelse.
Hukommelse oplagres ikke kun i hjernens neuroner, men i hele det forgrenede net af nervecelleudløbere, så der altid vil være mulighed for nye forbindelsesveje. Livet igennem udvikles nemlig konstant flere forgreninger, der skal kompensere for neuroner, der er gået til grunde. Det skal forhindre, at hukommelsen går tabt. Neurologerne kalder dette et ”uudtømmeligt strømmende kredsløb”.
Hvis hjernen bliver hjulpet på rette måde, er det derfor muligt at genvinde tabt hukommelse, ligesom det er muligt at forbedre koncentations- og indlæringsevnen.
|
|
Hvad skal der til for at genvinde hukommelsen?
|
Hvis man vil forebygge eller genvinde tabt hukommelse, må man først og fremmest tænke på at indtage en god og nærende kost hver dag.
Det er vigtigt at have in mente, at der går hjerneceller til grunde, hver eneste gang, man drikker alkohol. Sløser man med kosten ved at spise eller drikke usundt, eller er der tvivl om, at kosten indeholder tilstrækkelige næringsstoffer, er det nødvendigt med passende tilskud af essentielle fedtsyrer, mineraler, vitaminer og andre næringsstoffer specielt beregnet til hjernen.
På universiteter i USA, hvor man specielt beskæftiger sig med hjerneforskning, ved man en hel del om, hvilke stoffer der skal til for at forny og bevare hjernevævet. Det er en viden, som også naturhelbredernes patienter kan drage fordel af.
Der findes mange midler og - efterhånden som forskningen skrider frem - kommer der hele tiden nye produkter på markedet:
Spørg om råd, så vi kan finde frem til netop det middel du har brug for i din nuværende situation.
|
|
|
|
